Spring til indhold

Hvor teknologi møder fodbold

Masterclass Tech Træning

For spillere U8⁠-⁠U14 på Goal Station.

Masterclass Tech Træning er et nyt træningstilbud fra Brøndby Masterclass, hvor fodbold og teknologi mødes. Træning foregår på vores Goal Station, hvor bander, lys og teknologi er med til at gøre træningen både lærerig og sjov.

Spillerne træner i små grupper på højst seks spillere, så der er god tid til den enkelte. Hver træning varer 60 minutter og tager udgangspunkt i ét tema – fx orientering, afslutninger, det svage ben eller 1-mod-1.

Der er to hold, som er tilpasset alderen: ét for U8–U11 med fokus på læring, leg og teknologi, og ét for U11–U14 med fokus på individuel træning.

Sådan træner vi

Individuel træning handler hos os om at give spilleren mange gode gentagelser – og samtidig gøre træningen så kamplignende som muligt.

  • Mange gentagelser: Vi træner primært i små, overskuelige øvelser – fx 1-mod-1 på en lille bane – så spilleren får mange berøringer og gentagelser på kort tid.

  • Tæt på kampen: Når det giver mening, gør vi øvelserne mere kamplignende, så de minder om de situationer, spilleren møder i en rigtig kamp.

  • Spilleren finder selv løsningen: Vi sætter rammer og regler for øvelserne, så spillerne selv skal finde den bedste løsning i stedet for at få den serveret.

  • Personlig feedback: Træneren giver løbende individuel feedback og vejledning til hver spiller.

Med og uden lys

Træningen veksler mellem øvelser med og uden Goal Stationens lys.

Dreng spiller bolden mod en rebounder med Brøndby-logo i Goal Station-anlægget, mens en træner ser på

To hold – tilpasset alderen

U8–U11: Læring, leg og teknologi på banen

  • U8–U9: Fokus på leg og konkurrence.

  • U10–U11: Fokus på læring og konkurrence med legende elementer.

  • Når det er muligt, træner vi også individuelt med pres – altså med en modspiller, som i kamp.

U11–U14: Individuel træning

  • Individuel træning med pres – med en modspiller, som i kamp.

  • Individuel træning uden pres, så spilleren kan fokusere fuldt på teknikken.

  • Begge dele med og uden Goal Stationens lys.

Pige dribler med bolden mellem kegler under fodboldtræning på kunstgræs

Masterclass Tech Træning

U8-U11 / U11-U14

Deltag i Masterclass Tech Træning for:

349 DKK pr. deltager
  • 60 minutters træning på Goal Station
  • Højst 6 spillere pr. gruppe
  • Træning ud fra et tema
  • Individuel feedback fra træneren

Praktisk

  • Træningen foregår på Goal Station i Brøndby IF.

  • Hver træning varer 60 minutter.

  • Der er højst 6 spillere pr. gruppe og højst 3 grupper på Goal Station ad gangen.

  • Datoer og tidspunkter offentliggøres senere.

Information

Forældre og gæster

Forældre er velkomne til at overvære træningen. Forældre bedes dog holde sig uden for træningsbanen og til enhver tid følge cheftrænerens anvisninger.

Billeder

Ved tilmelding accepterer du, at Brøndby IF i løbet af forløbet må tage billeder af dit barn, som kan bruges til at fremvise træningen på Facebook samt evt. i fremtidig markedsføring.

Refundering

I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten. Kontakter du os i god tid før træningen starter, kan vi dog muligvis hjælpe med refundering eller give dig kredit til et fremtidigt træningsforløb.

Yderligere information

Sendes til forældrene senest fem dage inden træningen starter. Vær opmærksom på, at den sendes til den e-mail, der er tilknyttet den billet-bruger, du har købt billetten med.

Ændringer

Brøndby IF forbeholder sig retten til løbende at lave ændringer i programmet.

Henvendelser

Alle henvendelser skal skrives til [email protected].